Risskov Sognegård - Betingelser for udlån

Sognegården har 3 sale, mødelokaler og kontorer for kordegn og kirkegårdsleder, og dens primære brug er til kirkelige aktiviteter i Risskov Sogn.

Ud over de kirkelige aktiviteter anvendes sognegården til formål, der ikke er politiske eller kommercielle.

Foreninger med hjemsted i Risskov sogn, hvis formål ikke strider mod folkekirkens bekendelse kan låne eller leje lokalerne til kirkelige, kulturelle, oplysende eller sociale formål.

Mindesamvær / begravelseskaffe

Det er muligt at leje sognegården til begravelseskaffe / mindesamvær.

Kordegnen udleverer nøgle efter aftale, som kan afhentes i kirkekontoret åbningstid. Nøglen afleveres i postkassen.

Husorden for brug af sognegården

  • Lokalet afleveres i samme stand som det er modtaget.
  • Rygning er ikke tilladt i Sognegården.
  • Der må ikke anvendes andre lokaler end det lejede, garderobe, køkken og toiletter.
  • Inventar må ikke flyttes mellem Sognegårdens lokaler.
  • Kaffe- og opvaskemaskine bruges efter de i køkkenet ophængte instruktioner.
  • Hvis arrangementet er efter kl. 15 eller i weekend, skal hoveddøren holdes låst eller være under opsyn.

Før lokalet forlades skal den ansvarshavende lejer sørge for at:

  • Stole og borde anbringes som da man modtog lokalet
  • Bordene tørres af
  • Alle vinduer lukkes
  • Alt lys slukkes
  • Service er vasket op og sat på plads
  • Køkkenet er ryddet op og rengjort
  • Alle udvendige døre er låst
  • Eventuelle mangler meddeles kirkekontoret

Priser

Prisen for leje af sognegården til foreninger og til mindesamvær er 500 kr.