Du er her: 
søndag08dec2019

Musikgudstjeneste - Jul i Latinamerika

søndag08dec2019 kl. 16:00 - 17:00

Tema: Et barn er født ..  Cubanske rytmer.
Denne musikgudstjeneste vil give en oplevelse af, hvordan man synger julen ind i katolske lande som Colombia, Chile, Argentina med flere. Julens budskab, om barnet der blev født i en krybbe i en stald, spiller en central rolle i disse lande.
”Jul i Latinamerika” præsenterer katolske julesange spillet på trommer, harmonika, bas, klaver, percussion og saxofon. Sangenes rytmer og budskab om fred og befrielse bærer de latinamerikanske folks håb om retfærdighed og frihed i lande med undertrykkelse og politisk diktatur.
”Jul i Latinamerika” har rod i en musikalsk tradition, hvor det rytmiske er med til at bære budskabet frem. Man får lyst til at danse. Også det er juleglæde. Komponist, saxofonist og professor på Det Jyske Musikkonservatorium Jens Christian Chappe Jensen arrangerer de fælles salmer og det musikalske forløb i gudstjenesten.

Medvirkende: Claude Chichon,sang Tina Lassen, kor og sang Kristian Lassen, klaver Peter Seebach, percussion JohsJørgensen, bass Jens Christian Chappe Jensen, saxofon

Præst Hanne Marie Houkjær