Salmeleg for dig og mig 0-1 år

Musik, sang, rytmik, bevægelse - brug af alle sanser er godt for en lille baby. Kirkerummet giver i kraft af sin særlige akustik en god ramme for at synge, danse og lytte. Babysalmesang er et tilbud om en nær og nærværende stund med din baby i kirkens rum i hyggeligt samvær med andre.

Vi vil sidde sammen, mødes i dans, lave fagter, bruge rekvisitter og gå på opdagelse i kirkens rum, - kun fantasien sætter grænser - mens vi leger, synger og lytter til musik.

Det er bedst, at din baby er mellem 0 og 8 mdr. ved forløbets begyndelse.

Der begynder hvert år nye forløb i uge 2 og 34. Man kan melde sig undervejs, men det anbefales at være med fra start, hvis muligt. Forløbene har hver 12 mødegange.

Det eneste, du skal medbringe til babysalmesang er din baby og en dyne/tæppe, I kan sidde/ligge på.

Musikforløbet ledes af Lotte Føns

Jeg er uddannet almen musiklærer fra konservatoriet og har undervist i babysalmesang i en længere årrække. Jeg har bl.a. arbejdet med kor, solosang, workshops, småbørnsundervisning 0-10 år mm. PT arbejder jeg primært som kirkesanger, sanghealer og som babysalmesang- og violinlærer.

Efterår 2019

Sidste gang 18. november v. Marie Juncher

Forår 2020

  • Forløbet: Mandage 9.30-10.15 og 10.45-11.30. Holdene inddeles efter de tilmeldte børns alder, og du får besked om hold og eksakt tidspunkt kort inden forløbets begyndelse.
  • Første gang Mandag 6. januar 2020
  • Vi mødes i 12 uger - Til og med d. 30. april (Vinterferie u. 7)
  • Tilmelding: Åben
  • Pris: 200 kr. for hele perioden. 
  • Beløbet bedes indbetalt på konto: 6192-0012984073. I modtagerfeltet bedes anført: ”A -” samt den tilmeldte voksnes fornavn samt tilmeldte babys fødselsdato.
  • HER kan du tilmelde dig

Yderligere spørgsmål kan besvares ved at kontakte Lotte Føns

lotte@fons.dk

eller på tlf. 20820514

 

Vi har også Salmedans for alderen 1-3 år og alderen 3-5 år.