Praktikant i foråret 2017

Præsentation af Daniel, som er studerende fra Pastoralseminariet i foråret 2017.

Mit navn er Daniel Høgagard. Jeg bor i Lystrup med min kone, Ivana, og min dreng Isak. Inden jeg begyndte på teologi boede jeg i Holstebro, hvor jeg har været flere steder i det kirkelige landskab, både indenfor og udenfor folkekirken. Det har især været med sang og musik, og med kirkeligt ungdomsarbejde.  

Jeg afsluttede min kandidat i teologi i efteråret 2016. Under studiet har jeg haft en særlig interesse for religionsfilosofi og etik, men også den tidlige kristendom og dogmatik. Udenfor det kirkelige har jeg stor interesse for film og musik, og naturligvis livet med min familie.  

Jeg glæder mig til at møde jer alle, både ansatte og menighed, under mine praktikophold ved Risskov kirke.