Kirkens kunst
Artiklen i jubilæumsbogen om "Kunst i Risskov Kirke" er udgivet som særtryk i et lille hæfte på 16 sider og kan købes for 20 kr.
Henvendelse til kirkekontoret.
|
|
|
Enhver som træder indenfor i "den nye" Risskov Kirke vil straks bemærke lysgloben. Lysgloben er en stor lysestage i metal, stående på gulvet. Selve stagen er formet som en globe med plads til at sætte lys i en krans rundt om globen. I midten af globen er placeret et stort lys, som vil være tændt i kirkens åbningstid. Dette lys markerer, at kirken er et helligt rum også udenfor gudstjenesterne og de kirkelige handlinger. Langs globens "ækvator" er der en række små lyseholdere. Disse er beregnet til, at den enkelte som kommer ind i kirken kan tænde et lys og måske sætte sig et øjeblik i bøn eller blot i stilhed. |
|
|
|
Thai Munch står bag de farverige glasfelter i bænkegavlene, der lyser op som evighedsblomster. |
|
|
|
Den samme kunstner har udformet det glasblæste, koboltblå dåbsfad, som næsten svæver mellem himmel og jord, mellem det dybblå hav og den stjernefyldte himmel, samt den havgrønne dåbskande, ligeledes i glas. |
|
|
|
Kirkens nuværende orgel er bygget af Marcussen og Søn og indviet i 1978. Orglet har 31 stemmer, fordelt på to manualer og pedal, og er smukt intoneret til rummet. Stemmemæssigt er det disponeret således, at det gør det muligt at yde såvel barokmusik som romantisk og nyere (især den franske) orgelmusik retfærdighed. |
|
|
|
Kirkens vartegn er det store glasmaleri i korvinduet, "Korsfæstelsen", udført af kunstneren Kræsten Iversen i 1937. Det er det første, man ser, når man kommer ind i kirken, ikke mindst om formiddagen, hvor det er smukt oplyst af solen fra øst. Om aftenen er glasmaleriet belyst inde fra kirken, således at det tydeligt ses nede fra Rolighedsvej. |
|
|




