Andre arrangementer

På denne side opsummeres arrangementer, der falder uden for andre kategorier i Risskov Kirkes kalender.

 

 


Lørdag 15. september 2018 kl. 14.00
 
Byvandring i det gamle Vejlby
”DEN FINE GAMLE FRUE OG HENDES TRE KØNNE DØTRE”
Lokalhistorisk forening indbyder sammen med 4-sogns-samarbejdet mellem Vejlby, Risskov, Ellevang og Skelager sogne til en byvandring gennem det gamle Vejlby. Fhv. provst Jens Ole Henriksen vil under vandringen
fortælle om, hvordan landsbyen omkring den gamle middelalderkirke i Vejlby
(den fine gamle frue) i løbet af 1900-årene voksede og blev til en stor forstad med hele tre nye sogne og tilhørende kirker (de tre kønne døtre): Risskov kirke i 1934, Ellevang kirke i 1974 og Skelager kirke i 1990.
Byvandringen slutter i Vejlby sognegård, hvor dagens tema illustreres via PowerPoint, og hvor menighedsrådene byder på en forfriskning.

Mødested: Vejlby sognegård