Basarkredsen

Kontaktpersoner:

Inger Sørensen
Tlf.: 86 17 65 82

Else Pedersen
Tlf.: 86 21 36 52

Lørdag 25. november 2017 kl. 10.00 - 14.30: Basar
Som altid har de mange flittige frivillige strikket, hæklet, syltet, bagt, lavet dekorationer og julepynt i lange baner, og alt er til salg for absolut rimelige penge.
Kom til en festlig og hyggelig dag i november, snup en kaffe med hjemmebag eller en dejlig varmende suppe med brød i cafeen, vind gode gevinster i tombola, lotteri eller raflebod og hør børnekoret og gospelkoret synge.
FDF og De grønne pigespejdere sætter gang i børn og børnebørn ude og inde. Vi starter med en kort indledning i kirken kl 10 og hvorefter boderne åbner i sognegården. Dagens overskud går ubeskåret til velgørenhed.
Husk kontanter - vi kan desværre ikke håndtere andre betalingsmåder.

Risskov Kirkes Basarkreds består af en række kvinder, der jævnligt mødes og både hygger sig, synger sammen, hører en fortælling, drikker kaffe og te - og fremstiller smukt håndarbejde til salg ved Risskov Kirkes årlige basar. Overskudet går til humanitært arbejde.

Basarkredsen fungerer som et dejligt mødested, hvor deltagerne har det godt sammen socialt, og en gang om året tager gruppen desuden på sommer-studietur.

Alle er meget velkomne til at kigge ned og se, om det er noget for dem. Eller de er velkomne til at ringe til en af gruppens to kontaktpersoner.

Basarkredsen mødes udvalgte torsdage fra kl. 14.30 til 16, dog ikke i sommerperioden.